DcH DM 2025

Ja ja, den opmærksomme læser har nok for længe siden konstateret, at jeg blev ikke Danmarksmester i agility i år! I hvert fald ikke til DM - men derudover har jeg jo stadigvæk Danmarks dejligste og dygtigste agility-hund! Det kan der ikke laves om på. 

Traditionen tro startede vi i DcH Næstved et par uger før DM med fotoshoot og uddeling af fine t-shirts fra klubben. I år var vi 1 fanebærer, 1 dommer 6 hundeførere og 7 hunde, der skulle af sted. 2 af dem for første gang, så der var rigtig meget snak om, hvor fed en oplevelse, det plejer at være. 

Ud over t-shirten fra klubben fik Keeper og jeg et rigtig fint vedhæng fra Pia. Det hang i hendes halsbånd hele weekenden, og nu sidder det i min nøglering, som minde om DcH DM 2025. Bent havde købt en halskæde til mig, som desværre ikke var nået frem, så jeg måtte nøjes med en rød rose og et billede af halskæden. Den hænger så til gengæld på mig nu. Tak til både klubben, Pia og Bent. Det betyder alverden, at have den opbakning, når Keeper og jeg skal af sted. 

Bent var såååååå tæt på - og alligevel sååååå langt fra at kvalificere sig, men til gengæld blev han spurgt, om han ville gå med kredsfanen til ind- og udmarchen. Det gjorde Bent selvfølgelig gerne - og så hyggede han sig ellers med Freddy i ventetiden. 

Ud over t-shirts fra klubben fik vi også t-shirts fra kredsen. Det så rigtig flot ud, da hele den blå-klædte flok fra kreds 6 kom gående. Heldigvis var det om lørdagen så varmt, at vi kunne gå i t-shirts. Det havde været ærgerligt, hvis det havde være koldt. 

Vel ankommet og igennem diverse taler, blev fanerne sat i de 2 faneborge. Jeg var lige henne og finde vores fane, der heldigvis er nem at finde med det trykte logo på. 

Vi kom på plads ved ringsiden og fik pyntet op med flag og vores fine "beviser" fra klubben. 

Keeper løb fantastisk den weekend. Nej nej, vi blev ikke Danmarksmestre. Faktisk havde vi et løb med en slalomfejl, og 3 disk, men hun løb fantastisk. Vi havde ingen "no-brainer-løb", hun forsøgte virkelig at gøre, hvad jeg bad hende om. Måske var min tegngivning for langsom? Eller måske gik der lidt for meget "det-plejer-hun-at-kunne-derhjemme" i den, hvad ved jeg. Når jeg kigger på videoerne (tak Tanja!) så kan jeg så, at hun prøver. Og jeg havde også selv en god fornemmelse i alle løb.

Der var 3 professionelle fotografer på pladsen, som efterfølgende solgte deres billeder. Billedet herover er jeg faktisk voldsomt glad for. Ikke på grund af min lidt store delle på maven, men det her er fra agility løbet lørdag eftermiddag, hvor vi faktisk blev disket. Men se lige, hvor glad jeg ser ud! Det smil og det blik på min hund, det vil jeg bære med mig videre til mange stævner fremover, for det er sådan, det SKAL være! 

Vi boede på hotel Comwell, Middelfart. Det var en lidt pudsig oplevelse. Meget af det var super fint, især morgenmadsbuffetten var jeg vild med, men f.eks. ventede vi fredag aften tæt på en time på vores mad, lørdag serverede de så hurtigt, at vi næsten ikke var færdige med at tygge, før næste ret var på bordet, og badeværelset ved vores værelse var ikke så rent, som jeg kunne ønske mig, når jeg kommer på sådan et stort flot hotel. Til gengæld var hunde velkomne, og vi havde fint "kig" til Lillebæltsbroen på vores aftentur. Man kan ikke få det hele hver gang. 

Så nu er det bare i gang med træningen og stævneplanlægningen for 2026, så vi forhåbentlig begge kan komme med næste år, hvor vi skal helt til Frederikshavn. 

Og så skal man jo for alt i verden ikke lave om på noget, der fungerer. Så traditionen tro stod den på sushi på vej hjem søndag aften. Denne gang fra OMY Sushi i Skælskør. Det er 2. gang vi prøver den, og det var fantastisk lækkert. Det kan bestemt anbefales. 

DcH DM slut prut finale - jeg glæder mig allerede til næste år. 

Forlænget weekend i Nordjylland

Igen i år var Bent inviteret til at dømme stævne hos DcH Brønderslev. I år trak vi sneglehuset med, og vi havde indlogeret os på Grønhøj Strand Camping fra fredag til tirsdag. 
Grønhøj Strand Camping får 5 stjerner ud af 5 fra os. Vi følge os virkelig velkomne ved ankomsten, og pladsen var indrettet i små nicher, så vi fik aldrig indtrykket af at være på en stor campingplads, selv om det var det, vi var. Pæne og rene servicebygninger toppede det gode indtryk. Prikken over I'et var dog senior-rabatten. Vi gav 776,- kr. for 4 nætter, incl. strøm og badepoletter. 

Det gjorde selvfølgelig heller ikke noget, at campingpladsen lå 700m fra Vesterhavet. Vesterhavet kan altså noget helt specielt. Også selv om der sådan en sommeraften er masser af biler og campere. Da vi havde været i Brønderslev og sætte telt op måtte vi lige ned og dyppe tæerne og strække benene efter den lange tur i bil. Det var lige noget der blev sat pris på. 

Lørdag morgen var det så tidligt op og af sted til Brønderslev (25 minutters køretur). Ud over at Bent skulle dømme, ja så var det den sidste weekend, hvor vi - på grund af andre aftaler - havde mulighed for at jagte de der sidste DM-udtagelser, hvor vi begge manglede 1. 
Desværre lykkedes det ikke for Bent og Gimli, trods nogle gode forsøg - men sandelig, om ikke Keepsen og jeg lige tog os sammen og fik den sidste AG-udtagele om lørdagen, hvor vi i øvrigt vandt AG åben. Det var i øvrigt en lidt pudsig oplevelse. Lørdag var Jysk Mesterskab, hvor seedningen til Jysk mesterskab foregik via 2 helt almindelige landsdækkende åbne klasser. Men fordi det var Jysk Mesterskab, så var der kun præmiering til dem, der blev jyske mestre. Det er vist første gang nogensinde jeg har prøvet at vinde en åben klasse, helt uden nogen for for erkendtlighed. Så har vi prøvet det. 
Og så måtte vi selvfølgelig lige forbi Meny i Saltum på hjemvejen, så vi kunne få en flaske bobler til at fejre, at Keeper, der er knap 4 år skal til sit andet DcH DM - og jeg skal til mit nr. 16 i streg. Det er jeg faktisk lidt stolt over.

Og nå ja, så vandt vi lige agility åben om søndagen også, så pludselig havde jeg faktisk overskud af udtagelser. 
Keeper har været en stjerne den her weekend. Kun en enkelt klasse, hvor hun var lidt vildere end sædvanligt. Ingen totale "no-brainere". 
Hazel har løbet sine springbaner med stor fornøjelse og kæmpe fest. Nogen gange var jeg inviteret med, og nogen gange var det en klar solo-fest, men det er bare helt ok. 

På vej tilbage til campingpladsen nåede vi lige en tur ned og se solnedgangen ved Vesterhavet. Smukt smukt smukt. 

Mandag morgen havde jeg igen i år fornøjelsen af - sammen med Betty - at deltage i Morgenbadeklubben Søstjernerne's morgenbadning. Præcis kl. 8.00 var vi ca. 40 mennesker, der fulgtes ad ud i bølgerne. Det var fantastisk igen at opleve den omsorg, man har for hinanden. Ud over at man bader, så er der også et helt klar socialt aspekt i klubben. Og så selvfølgelig Søstjernes Morgensang og en lille "skarp" til at slutte af med. 

Vi havde en aftale med Betty og hendes agility-hold mandag aften, så efter morgenmaden og de almindelige morgensysler, så besluttede vi os for at udforske Store Vildmose. Jeg har været i Lille Vildmose og ved, at der er stier til vandreture - så det tænkte vi, at der også måtte være i Store Vildmose. Men der blev vi snydt. 
Der var et fint udsigtstårn, men der var kun ca. 200m fra parkeringspladsen, så det gav ikke mange skridt på tælleren. 

Så havde vi tidligere kørt forbi "et eller andet" udsigtspunkt skænket af Aage V. Jensen's naturfond, så den opsøgte vi igen. Lidt underligt bygningsværk midt i den flade mose-natur, med trapper op til en udsigtsplatform - men stadig ingen vandreruter.

Men vi giver ikke op uden videre - så vi fandt et sted i udkanten af Vildmosen, hvor der var markeret en 2 km. vandretur. Endelig kunne hundene komme ud, også selv om det var en lille tur. Det var en fin tur med en masse broer og undervejs, bl.a. en solsikkemark. 

Efter vores længe ventede ikke særlig lange travetur vendte vi igen bilen mod DcH Brønderslev, hvor vi tilbragte aftenen med Betty's agilityhold. Søde mennesker, søde hunde, dejligt vejr. What's not to like? 

Og ja, så går sådan en forlænget weekend jo hurtigt. Tirsdag morgen var det tid til at pakke sammen ogsætte næsen sydpå igen. Hundene var glade, da de fik lov at komme i bilen, hvor de bare lagde sig til at sove. Og nu er der kun 2 timer og 5 minutter til vi er hjemme. 

Järnavik 2025

Igen i år tilbragte vi en uge på Järnavik Camping sammen med Hanne og Ivan. Det var faktisk vores 5-års jubilæum som campister sammen, så det var fantastisk, at vi i sidste øjeblik kom af sted, selv om Sveriges-turen først var aflyst i år.
Ideen om at holde camping-ferie sammen opstod under Pandemien, og vi har siden nydt nogle fantastiske somre på Järnavik. Det er en ret fantastisk plads, lige ned til vandet, med gode bademuligheder og masser af lækre vandreture i omegnen. Selve pladsen er lidt ujævn p.g.a. niveau-forskellen og masser af klipper, men der er super fine pladser at ligge på. Køkken, toilet- og badeforhold er fine og rene. Der er ikke noget kæmpe legeland, kun en lille legeplads med en vippe og et par gynger, og aldersgennemsnittet for de besøgende er nok (rent gætteri) højere end 40. 
Ferien i år blev noget anderledes, end den plejer at være, da temperaturen de fleste dage lå et sted mellem 25 og 27 grader i dagtimerne. Så det blev de fleste dage til en frisk morgentur og en sen aftentur, og derimellem masser af dasen i skyggen for både mennesker og hunde - plus selvfølgelig en del ture i vandet for Ivan og mig.

Her kommer en lille billedkavalkade fra ugen, der gik 😎🌞🌞🌞🌞🌞

Alle dage startede med en tur til toppen af "Klippen". Der fik vi vores daglige "morgen-fix" af smuk natur og ro. Man kan faktisk godt blive lidt afhængig af den slags "fix". I år fik vi fortalt, at der var rigtig mange hugorme i området, så vi holdt hundene på stierne, når vi gik, og heldigvis så vi ingen hugorme de dage, vi var der. 

Om aftenen fik vi til gengæld ture i de smukkeste solnedgange. Jeg har riiiiiiiigtig mange billeder af solnedgange - men det er bare så smukt, når solen går ned og spejler sig i vandet. Det kan vi aldrig få for meget af. Og temperaturen var fin for hundene på det tidspunkt.

Normalt var det jo Ivan, der var min faste bademakker (hverken Bent eller Hanne har hang det der vandpjaskeri), men en enkelt gang fik jeg lokket Gimli med i vandet. 

Og hvem har brug for en swimmingpool ved et hotel, når man kan få lov til at bade i de her omgivelser? I hvert fald ikke mig!

Da Hazel jo brillerede med at komme i løbetid på feriens dag 2, ja så blev det ikke til meget svømning for hende. Til gengæld var hundepigerne flittige gæster på campingpladsens fine hundedusch.

Det blev da også til et enkelt opstillet billede - men det var svært at holde drengenes opmærksomhed væk fra Hazel. 

Og ellers, ja så blev dagene brugt til at dase og restituere efter Fionia Cup. Bent brugte en dag på at hjælpe Hanne og Ivan med at flytte deres campingvogn, men ellers var det sådan her, det meste af tiden gik. Plus selvfølgelig masser af kaffe-pauser og hygge-snak hos Hanne og Ivan.
Hurra for sølvtæppet, som gav skygge til hundene i løbet af dagen. 

Järnavik er i øvrigt en meget hunde-venlig campingplads. Jeg tror, at der i den uge, hvor vi var der, var der hunde på 2 ud af 3 pladser. Små og store, stille og larmende. Her er vores nabohund de sidste par dage. Hun er verdens sødeste Dogue de Bordeaux og hedder Solvej. 

Når man som jeg er født på Bornholm, og har travet Paradisbakkerne tynde med sin far, ja, så skal der noget helt specielt natur til, for at imponere mig. Men den ene ting, der er flot i Sverige, er mos. Der er mos alle vegne. Også oppe i træerne. Prøv at se egetræet herunder, hvor alle grenene er dækket af mos. 
Den anden ting er, hvordan de kæmpe store træer kan vokse nærmest direkte ud af klipperne. Der er praktisk taget ingen jord. Kun klippen, og så måske en lille revne ned i undergrunden. Utroligt, at de træer kan holde sig i live. Det er imponerende. 

Rundt om campingpladsen findes masser af fantastiske vandreruter. De er blandt andet beskrevet på en app, der hedder "Ark 56". I den app er der simpelthen kort over vandreruter i hele Blekinge-området. Markeret ind i naturen med synlige mærker, og nemme at finde rundt efter. Det er bare, at starte i den ene ende. 

Den sidste dag i ferien faldt temperaturen heldigvis så meget, at vi fandt det forsvarligt at gå en længere tur med hundene. Valget faldt på en tur, som vi forsøger at gå hvert år, for det er en meget smuk tur. 

En del af turen går gennem en skov, hvor der ligger kæmpe store sten over det hele. Det ser ud, som en kæmpe trold en gang i tidernes morgen har rystet en pose med kæmpe-sten, og så tømt den ud lige der. Stedet mig altid om den jødiske kirkegård i Prag, hvor man tidligere - når der ikke var mere plads - dækkede det hele til med jord og så lavede et nyt lag med grave og gravsten. Mange af stenene i skoven er delvis dækket af jorden, og resten stikker ovenfor. 

Sådan ser der ud på den jødiske kirkegård i Prag

Det har været noget af en trold, der kastede rundt med de her sten

Ca. halvvejs på turen når man ud til et klippe-parti, hvor der er en fantastisk smuk udsigt og hvor man kan kigge helt over til "vores" morgenklippe ved Järnavik (ved den blå pil).
Vi plejer at finde et sted i skyggen, så hundene kan få lidt vand og måske lidt energi-snack, mens vi  andre hviler benene lidt, inden vi skal tilbage igen. 

Og inden man rigtig har set sig om, ja så er der gået en uge igen. Vi nyder ugens sidste "morgen-i-Järnavik-fix" fra toppen af klippen, inden der skal pakkes campingvogn og turen går mod Danmark, hvor vi i weekenden lige snupper et agility-stævne lørdag og en rally-prøve søndag. 

Nu glæder jeg mig også til at komme tilbage til rutinerne og hverdagens udfordringer. Jeg glæder mig til at se mine kolleger igen og høre om deres sommerferieoplevelser. Jeg glæder mig til at komme i gang med træning med hundene igen - og til at komme i gang med at undervise igen. For jeg er jo enig med Dan Turell: "jeg holder af hverdagen".